Holm & Rask tilbyder til virksomhed

  • Nedbringelse af sygefraværet - I får medarbejderne hurtigere tilbage på virksomheden,
  • En langt kortere sagsbehandlingstid ved jobcentret idet Holm & Rask kender lovgivningen.
  • En hurtig, konstruktiv og enkel tilgang til arbejdspladsfastholdelse allerede inden der foreligger en sygemelding.
  • Fokus på medarbejdernes ressourcer og det psykiske arbejdsmiljø.

Hvorfor nedbringe sygefraværet?

Der er enorme udgifter på sygefravær for virksomhederne, udover lønudgiften. Ofte udbetaler virksomheder løn under sygdom i lang tid - nogle virksomheder betaler løn til medarbejdere i over et år ved sygemeldinger. Sygedagpengerefusionen er på nuværende tidspunkt kr. 3.760 pr. uge, og hvor mange virksomheder kan få dækket udgiften til en medarbejders sygefravær med det beløb?

I virksomheder med omkring 200 ansatte koster et gennemsnitligt sygefravær på 8 % cirka 3,5 mio. kr. årligt. Bringes sygefraværet eksempelvis fra 8 % ned til 5 % i en virksomhed med 200 medarbejdere, vil virksomheden spare 1.3 mio. kr. Kilde Dansk Erhverv

Hvilke udgifter reduceres ved at nedbringe sygefraværet?

•    Lønomkostninger til den sygemeldte
•    Nedgang i produktionen
•    Lønomkostninger til en vikar/afløser
•    Omkostninger til at finde en vikar/afløser
•    Omlægning af vagtplaner
•    Administration ved registrering af fravær
•    Omrokering af medarbejdere
•    Længere ekspeditionstid

Hvordan nedbringes sygefravær i praksis?

Holm & Rask nedbringer effektivt og professionelt sygefraværet på virksomheder gennem en tidlig indsats og har samtidig fokus på medarbejdernes ressourcer og det psykiske arbejdsmiljø. Vi afholder sygesamtaler, udarbejder fastholdelsesplaner samt varetager det tværfaglige samarbejde med de implicerede parter.

For hver samtale beskrives i en fastholdelsesplan/handleplan den sygemeldtes muligheder og ressourcer i forhold tilbagevenden til virksomheden. Efter planen er udarbejdet, sendes den til den sygemeldte medarbejder.
Medarbejderen skriver under på, at planen må sendes til en udnævnt kontaktperson på virksomheden. Medarbejderen har således mulighed for at sikre sig, at oplysningerne er korrekte samt bede om undtagelser, hvis der er ting som ikke skal videregives til virksomheden.

Trepartsaftalen - Mulighedserklæring

Trepartsaftalen betyder, at virksomhederne har fået flere administrative opgaver ved medarbejdernes sygemeldinger.
Holm & Rask tager sig af alle de opgaver, der vedrører trepartsaftalen, herunder sygefraværssamtaler, fastholdelsesplaner, mulighedserklæringer (arbejdsgiver- og lægeerklæringer) og dialogen med Jobcentrene. Trepartsaftalens krav er en integreret del af vores produkt "Nedbring sygefraværet".